Læs dette, før du køber høreapparat
Bent (74) fra Aarhus var sikker på, at alle omkring ham var begyndt at mumle. Så fandt han en gul seddel på køleskabet.
Lis havde skrevet den med blå tusch og hængt den midt på køleskabsdøren. Ingen hilsen. Intet hjerte. Kun tallene.
I tre år havde jeg sagt, at folk mumlede. At lyden i de nye programmer var dårlig. At Lis talte til mig fra køkkenet med vilje, så hun kunne sige, at jeg aldrig hørte efter.
Ingen mumlede. Det var mig.
Det værste var ikke TV'et
TV'et kunne jeg leve med. Det værste var søndagsmiddagene.
Børnebørnene fortalte om skolen, om fodbold, om alt muligt. Jeg sad og smilede og nikkede. Lo, når de andre lo. Sagde »nå ja« og »hvor dejligt« på steder, hvor det måske ikke passede. Efter et stykke tid holdt jeg op med at spørge »hvad?«. Det blev for pinligt.
Til sidst sad jeg bare der. Med i rummet, men uden for samtalen.
Hvorfor jeg ventede i tre år
Jeg skal være ærlig. Der var tre grunde, og ingen af dem var gode.
Én: Jeg forestillede mig et stort, beige apparat bag øret. Ligesom min far havde. Jeg var ikke klar til at se gammel ud.
To: Prisen. Min svoger havde betalt over 20 000 kroner for et par på en privat klinik. Jeg troede, det bare var sådan.
Tre: Den offentlige vej. Egen læge, henvisning, undersøgelse, venteliste. Jeg tænkte »så slemt er det ikke endnu«. Det tænker alle.
Det var ikke, fordi jeg ikke mærkede det. Det var, fordi alle løsningerne føltes for store, for dyre og for synlige.
Det, ingen havde forklaret mig
Det var Lis, der fandt ud af det. Hun læste sig til det og satte sig en aften ned og forklarede mig det.
Når hørelsen bliver dårligere med alderen, forsvinder de lyse toner først. Det er dér, konsonanterne ligger: s, f, k, t. Du hører, at nogen taler, men ikke hvad de siger. Det lyder som mumlen.
Derfor skruer man op for TV'et. Men så bliver alt højere, også baggrundsstøjen. Stemmerne bliver ikke tydeligere. Bare højere.
Det var præcis det, jeg havde oplevet. Jeg havde ikke et lydstyrkeproblem. Jeg havde et tydelighedsproblem.
Så fandt Lis CLARIA
Hun viste mig et lille apparat, der sidder inde i øret. Ikke bag. Inde. To gram. Et lille genopladeligt etui, nærmest som de trådløse høretelefoner, børnebørnene har.
Det, der overbeviste mig, var ikke størrelsen. Det var måden, det virker på:
- 16 kanaler i stedet for én lydknap. Det løfter stemmerne frem og holder baggrundsstøjen nede.
- Forindstillet til netop den slags høretab, der kommer med alderen. Ingen tid, ingen henvisning.
- 3 lydindstillinger med ét tryk: Rolig, Samtale og TV.
- 30 timer med etuiet. Ingen batterier at købe.
- 45 dages prøveperiode derhjemme. Passer det ikke, sender du det gratis retur med den returlabel, du får, og får pengene tilbage.
Prisen var . Jeg var skeptisk. Til den pris tænkte jeg, at det måtte være legetøj. Men med 45 dage til at prøve havde jeg egentlig intet at miste.
De første dage
Jeg vil ikke pynte på det. Den første dag var mærkelig. Papir, der krøllede, mine egne skridt i gangen, kaffemaskinen. Lyde, jeg ikke vidste, at jeg havde mistet.
Jeg fulgte planen, der kom på e-mail: to timer om dagen i stilhed de første dage, så TV, så folk. Efter en uge tænkte jeg ikke længere på, at jeg havde dem i.
Til den første søndagsmiddag bagefter spurgte mit barnebarn om noget fra den anden ende af bordet. Jeg svarede. Rigtigt svar, i første forsøg. Lis kiggede på mig over bordet og sagde ingenting. Hun smilede bare.
Min bror, der altid er den første til at drille mig, har ikke opdaget dem. Jeg har heller ikke sagt noget.
Det betyder ikke, at jeg hører, som da jeg var tyve. Det skal ingen love dig. Men jeg forstår samtalerne igen. Ved middagsbordet. I telefonen. Med børnebørnene.
Sådan ser valgene ud
Står du, hvor jeg stod, er det de fire veje, jeg overvejede:
Spørgsmål, jeg selv havde
Kan det ses?
Det sidder ved indgangen til øregangen og er hudfarvet. Ingen i min familie har opdaget det.
Hyler det?
Det har indbygget anti-hyl og 10 propstørrelser. Hos mig hylede det den første dag, indtil jeg skiftede til en større prop. Siden ikke.
Hvad hvis det ikke passer mig?
Du har 45 dages prøveperiode fra modtagelsen, ud over den almindelige fortrydelsesret på 14 dage. Skriv til claria.audition@outlook.com, så får du en færdig betalt returlabel. Returneringen er gratis, og du får pengene tilbage, så snart pakken er modtaget.
Kan jeg få tilskud?
Nej. CLARIA Pro sælges uden henvisning og går ikke gennem det offentlige. Derfor koster det og ikke titusindvis af kroner.
Hvor lang er leveringstiden?
Det sendes inden for 24 timer på hverdage, med gratis fragt og sporing. Regn med 4–8 hverdage.
Sedlen hænger der stadig
Lis har ikke taget den ned. Men hun har streget 45 ud med tusch.
Har du læst helt hertil, er det måske, fordi du kan genkende dig selv. Eller fordi en, du holder af, kan. Så er mit eneste råd: vent ikke tre år, som jeg gjorde.
Prøv CLARIA Pro i 45 dage →· Efterårstilbud til 31. oktober